Rapporter og notater Status over de kommunale handicaprds arbejde i 2007 - som det kommer til udtryk i 42 rsberetninger Indhold ? I. Baggrund for opgrelsen ? II: Opgrelsens metode o Metodeovervejelser ? III: Opgrelse o Hringer og orienteringer o Egne initiativer o Informationsmateriale o Den kommunale handicappolitik o Mder, konferencer m.m. ? IV: Perspektiv for de kommunale handicaprd i 2008 ? V: Sammenfatning o Hringssager o Sager som handicaprdene arbejder med o Udfrdigelse af en handicappolitik o Synlighed o Mdeaktivitet I. Baggrund for opgrelsen Center for Ligebehandling af Handicappede har nsket at f oversigt over hvilke emner og omrder, de kommunale handicaprd har arbejdet med i deres frste hele arbejdsr, 2007. Centret har derfor henvendt sig til de kommunale handicaprd for at f tilsendt rdenes rsrapporter. Centret har modtaget 42 rsrapporter, to korte oversigter over rsarbejdet i handicaprdet 2007, to meddelelser om at rsrapporten vil blive eftersendt senere, samt 20 meddelelser om, at det kommunale handicaprd ikke har udfrdiget en rsrapport for 2007. 32 handicaprd har ikke responderet p centrets henvendelse. Der er ikke nogle generelle krav, om at handicaprdene skal udfrdige rsberetninger. Det er sledes helt op til det enkelte rd at beslutte, hvorvidt man vil udarbejde en beretning eller ej. II. Opgrelsens metode Efter en gennemlsning af de 42 rsrapporter og de to notater, som centret har modtaget, viste der sig et overordnet billede af hvilke omrder, der er blevet fokuseret p i handicaprdene i 2007. Denne opgrelse tager derfor udgangspunkt i disse omrder, som er kategoriseret p flgende mde. ? Hringer og orienteringer ? Emner, der er taget op p eget initiativ eller efter opfordring fra borgere ? Den kommunale handicappolitik ? Informationsmateriale ? Mder, konferencer mm. rsberetningerne er gennemlst og indholdet kategoriseret efter overstende emner. Afsnit III "Opgrelse" giver et overblik over disse fem omrder. Afsnit IV "Perspektiver for de kommunale handicaprd 2008", fremhver de emner, som handicaprdene nsker at stte fokus p fremover. Afsnit V "Undersgelsens konklusion" er en sammenfatning af hvilke omrder, rdene har fundet s ptrngende, at de er medtaget i rsberetningen. Metodeovervejelser Som nvnt er der ikke noget formelt krav til rsberetningerne, hverken med hensyn til at handicaprdene skal udarbejde rsberetninger eller med hensyn til deres form i vrigt. Det er derfor ogs meget forskelligt, hvordan de rd, der laver en rsberetning, har valgt at udforme disse; samt hvilke omrder rdene lgger vgt p at omtale. Enkelte rd har valgt at udforme deres rsberetning som en egentlig evaluering af rdets arbejde, og samarbejdet med kommunen. F.eks vlger nogle handicaprd kort at omtale, at de har haft mange sager til hring, andre nvner hvilke omrder, de har haft sager fra, og andre igen lister sagerne. De mest detaljerede beretninger lister sagerne med kommentarer bde til udfaldet af hringerne, og til hvordan svarene er blevet modtaget og evt. implementeret i forvaltningen. Der er forskellige mder at kategorisere i de forskellige rapporter. F.eks. beskriver nogle rd ''sager til hring'', ''sager til orientering'' og ''sager til udtalelse''. Det fremgr ikke altid helt klart, hvordan der skelnes. I de fleste rsberetningerne er det svrt at skelne skarpt mellem hvilke sager, der er taget op p eget initiativ, og hvilke sager der er taget op som flge af hringssager, eller som flge af borgerhenvendelser. Derfor omfatter kategorien ''egne initiativer'' alle de omrder, der er nvnt som arbejdsomrder i rsrapporterne. De frie rammer for rapporteringsformen betyder, at opgrelsens kategorier statistisk set ikke er evidente. P grund af rapporteringsformen vil det derfor vre misvisende, og uden statistisk gyldighed, at opgre rapporterne i eksakte tal. For alligevel at angive en tendens, vil omfanget blive angivet som retninger, ssom: ''mange'', ''en del'', ''nogle'' eller ''f''. Endelig har vi kun modtaget 42 rapporter og to oversigter. Spredningen er ikke reprsentativ; kommuner med mellemstore byer er overreprsenteret, landkommuner er underreprsenteret, og kun to af landets fem strste kommuner har indsendt rsberetning. Derfor er det ikke muligt at konkludere kvantitativt ud fra det foreliggende materiale. Denne opgrelse vil derfor ppege generelle trk og tendenser, som de kommer til udtryk i beretningerne. III. Opgrelse Opgrelsen tager i hovedtrkkene udgangspunkt i de fem kategorier, der er omtales i afsnit II ''opgrelsens metode'': ? Hringer og orienteringer ? Emner, der er taget op p eget initiativ, eller efter opfordring fra borgere ? Den kommunale handicappolitik ? Informationsmateriale ? Mder, konferencer m.m. Hringer og orienteringer Langt de fleste handicaprd har haft mellem 10 - 30 sager til hring, enkelte frre, enkelte flere. Det er et generelt trk at handicaprdene har problemer dels med omfanget af hringssager, dels med omfanget af bilagsmaterialet, dels med tidsfristen. Flere rd udtaler nske om ? lngere tidsfrister ? at hringssagerne bliver kategoriseret, s omfanget af bilagsmaterialet begrnses. En del rd udtrykker, at de ikke bliver hrt i sager, der har relevans for handicapomrdet. Isr bliver det glemt at sende sager, der ikke primrt hrer under socialomrdet til hring i handicaprdene. Det omtales som et problem, at embedsmndene undertiden ikke er kldt p til opgaven, at de fler et loyalitets problem, fordi de er ansat af kommunen. Der er stor spredning i tilfredsheden med, hvordan handicaprdenes hringssvar bliver modtaget og implementeret i kommunens forvaltninger. Der er en klar tendens til, at implementeringen fungere bedst i de kommuner, hvor man har en velfungerende sekretrfunktion, der srger for, at svarene bliver behandlet i udvalgene, og - meget vsentligt - srger for, at der bliver meldt tilbage til handicaprdet efter behandlingen i udvalg eller kommunalbestyrelse. En del rd udtrykker tilfredshed med at sekretrfunktionen ligger i socialsektoren, fordi de oplever en mere direkte forbindelse, andre udtrykker tilfredshed med at sekretrfunktionen ligger i borgermesterkontoret, fordi de mener, at det giver forstelse af, at handicapsprgsml ikke kun vedrrer socialomrdet, men at det er relevant at indtnke handicapproblemer i alle sektorer. Generelt er kommunikationsvejene vigtige for implementeringen, isr er det vigtigt, at alle sektorer er reprsenteret i handicaprdet. Egne initiativer Der er meget stor spredning i antallet af sager, der er taget op p eget initiativ af handicaprdene. Nogle rd nvner slet ikke deres egne initiativer. Det er ikke muligt ud fra rsberetningerne at fastsl, om rsagen er, at man ikke har taget selvstndige initiativer, om man har valgt ikke at omtale dem i rsberetningen eller om man har glemt at beskrive dem. Nogle omtaler initiativerne i meget generelle vendinger, f. eks: Har beskftiget os med Kultur og Milj; mens andre igen er meget detaljerede, f. eks.: Har arbejdet for bedre handicaptoiletter p en konkret destination. Det fremgr ikke altid af rsberetningen, om sagerne er taget op som flge af sager, der er sendt til hring eller om sagerne er taget op p eget initiativ. Der er en meget klar tilbjelighed til, at handicaprd, der lgger vgt p information om rdet og dets funktioner, har langt flere henvendelser fra borgere om generelle problemer end rd, som ikke har informationsmder eller materialer. Antallet af henvendelser fra borgere er dog - set ud fra rsberetningerne - meget begrnset, undtagen i enkelte tilflde, hvor rdet lgger stor vgt p inddragelse. De flgende omrder er omtalt, som egne initiativer i de 42 optalte beretninger (generelt eller detaljeret): ? Tilgngelighed ? Handicapkrsel, parkeringspladser og tilgngelighed til offentlig transport ? Handicaphjlperes ln- og arbejdsvilkr ? Hjemmehjlpere ? Beskftigelse og job ? Special- og fritidsundervisning ? Handicapidrt - fysioterapi ? Hjlpemidler ? Bo- og vretilbud ? Rdighedsbelb og egenbetaling for beboere p plejehjem ? Tilsyn med bo- og vretilbud ? Beboer- og prrenderd ? Brnepasning og psykiatri ? Sagsbehandlingstider ? Sundhedspolitik ? Generelt tilsyn med oprettelse og funktion af de omrder, der er lagt ud til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Standarter og rammer. Isr omrderne ''tilgngelighed'', ''handicapkrsel'', ''hjlpemidler'' og sager omkring ''bo - og vresteder'', gr igen i rsberetningerne, ligesom ''tilsyn'' udgr en betydelig del af handicaprdenes initiativer. Men ogs ''brnepasning og brnepsykiatri'', ''job, undervisning og fritid'' samt ''sagsbehandlingstider'' nvnes som vsentlige omrder for rdenes arbejde. Enkeltstende emner: ? Handicappedes ret til besg hos prostitueret ? Oprettelse af boligkonsulent, der har til opgave at flge alle nybyggerier ? Reklamefinansieret handicapkrsel. Nogle enkelte rd har taget initiativ til borgermder - se punkter senere i opgrelsen. Et enkelt rd har taget initiativ til en sprgeskemaundersgelse i alle kommunens sektioner, hvor de ud fra syv punkter i FN's handicapkonvention forsger at undersge, hvordan omrderne er implementeret i kommunens praksis. Et rd har tilbudt de politiske partier at holde foredrag om at leve med handicap - ingen har taget imod tilbuddet. Informationsmateriale Det er meget f rd, der overhovedet omtaler informationsomrdet, hverken at man har udfrdiget information om rdet eller information om handicappolitik generel, der er dog enkelte undtagelser. En del rd har dagsorden og referater p kommunens hjemmeside. Nogle rd har egne hjemmesider med handicaprelaterede emner og link. En del rd har afholdt borgermder, primrt i forbindelse med tilvejebringelsen af en kommunal handicappolitik, men enkelte rd har afholdt mder med det sigte at gre opmrksom p deres eksistens. Mlgruppen kan vre svel borgere i almindelighed som handicaporganisationerne specielt. Et rd har uddelt en husstandsomdelt avis, og nsker at gre dette flere gange rligt. Enkelte rd har fremstillet en folder om handicaprdets funktion, der er blevet uddelt til lger og andre behandlere. Et rd viser opmrksomhed p synlighedsproblematikken ved at have udfrdiget sit eget logo, og ved at uddele en rlig handicappris. 2 - 3 rd arbejder p en handicapguide, isr med tilgngelighedssigte. To rsberetning omtaler fokus p IT tilgngelighed og lydavis. En omtaler opmrksomhed p at bruge medierne. En omtaler et konkret lsebrev angende kommunes budget. Den kommunale handicappolitik Langt de fleste rd omtaler arbejdet med at udfrdige en handicappolitik, som et meget vsentligt arbejdsomrde i 2007. En del giver udtryk for, at det er dt omrde, der har fyldt mest. Arbejdet med handicappolitikken er foreget p mange mder og p mange planer. Det er et fllestrk, at mange handicaprd fokuserer p FN's handicapkonvention som grundlag for handicappolitikken. De fleste rd har udformet handicappolitikken i nrt samarbejde med kommunens sektorer i det hele taget. Ikke alle kommunale handicappolitikker var vedtaget ved ret afslutning, men flere rd omtaler arbejdet som et fokusomrde for 2008. Isr ppeges det, at arbejdet med at implementere handicappolitikken bliver et fokusomrde. En del handicaprd har vret impliceret i arbejdet ved at deltage i en kommunal arbejdsgruppe, og har dermed ikke vret ansvarlig for selve udformningen. Et enkelt rd har nsket at udforme forslag til handicappolitikken, men er blevet afvist, men er i stedet hringspartner i udformningen af handicappolitikken. Rdene har deltaget i konferencer angende handicappolitik, de har afholdt hringer i kommunens sektorer, de har afholdt borgermder ang. handicappolitik. Et handicaprd har udarbejdet et idekatalog p 10 punkter til, hvordan handicappolitikken kan implementeres. Mder, konferencer m.m. Rdene har mellem 4 - 10 mder rligt, et enkelt har 11 ordinre mder. De fleste har 6 - 8 mder. Nogle rd har faste punkter p dagsordenen, f.eks. tilsyn med bo- og vresteder, orientering fra udvalgte sektorer i kommunen eller foredrag af eksperter. En del rd afholder mder p kommunens institutioner med henblik p at f kendskab til disse institutioner, og samtidigt fre en slags tilsyn. Der tegner sig et generelt billede af stor mdeaktivitet p mange forskellige fronter. Dog med stor spredning i antallet. Tendensen er, at de store rd fra de store byer, har en strre mdeaktivitet end de mindre rd. Rdsmedlemmer deltager i konferencer og temadage, der handler om handicaprdenes arbejde, f. eks. DH`s og DCH`s konferencer, og de deltager i konferencer og temadage, der handler om handicapsprgsml generelt. Mange rd nedstter selv underudvalg, der arbejder med specielle opgaver og rdsmedlemmer deltager aktivt i ekstern mdevirksomhed f.eks. i kommunale rd o.l. Mange rd samarbejder med andre rd f. eks. ldrerd, handicaporganisationer, primrt DH eller andre handicaprd. Nogle enkelte rd har taget initiativ til borgermder. IV: Perspektiv for de kommunale handicaprd i 2008 - som det beskrives i rsrapporterne for 2007 En hel del handicaprd omtaler deres fremadrettede tanker, specielt for ret 2008. Visionerne kan vre meget abstrakte eller helt konkrete. Det er tydeligt at tilblivelsen og implementering af en kommunal handicappolitik er vsentlig for mange handicaprds arbejde i 2008, isr er der opmrksomhed p at FN's handicapkonvention bliver tnkt ind i handicappolitikken og dens implementering. Mange rd nsker at gre sig mere synlige bde i den kommunale forvaltning, og eksternt til borgerne i almindelighed. En del vgter den demokratiske proces, og den gode dialog bde i rdet, med kommunens vrige forvaltninger og i forhold til borgerinddragelse i almindelighed. Ogs hringsfasen er i fokus, nr rdene tnker arbejdsomrder i 2008, ligesom enkelte rd har nske om at arbejde tematisk. Andre omrder, der er nvnt i rsrapporterne, som omrder man vil fokusere p i 2008: Gruppen over 60 med handicap Andre mindretal med handicap Mde med fagchefer eksternt Projekt Mainstreaming At handicaprdet selv stter dagsordenen Selvevaluering Besg hos andre rd. Isr de store byer har en planlgning for 2008, der er tematiseret. Handicappolitiske emner: Handicapcentrenes struktur Individuelle krselsordninger Information om tilgngelighed Kommunal handicappolitik Bolig srligt for sindslidende Forldre til handicappede brn med anden etnisk herkomst Prrendepolitik Fokus p mdet mellem borger og personal Handicappedes beskftigelsessituation Tilgngelighed Adgang til seksualliv - og s den helt enestende: ''Vil arbejde for at kommunen bliver den bedste bostningskommune p Fyn - ja, i hele landet''. V: Sammenfatning De 42 rsberetninger fra kommunale handicaprd, som centret har modtaget til opgrelse, viser at rdene arbejder bredt med handicappolitiske sprgsml, og at mdeaktivitet i bred forstand optager meget af rdenes virksomhed. Mange rd har fokus p at tilvejebringe eller implementere en kommunal handicappolitik. Mange rd omtaler problemer med strukturen og samarbejdet med de vrige kommunale forvaltninger, nr det drejer sig om sager, der bliver sendt til hring i handicaprdet. En del handicaprd vil fremover stte fokus p synlighed. Hringssager Rigtig mange af handicaprdene omtaler i deres rsberetning, at de har problemer med hringssagerne. Problemer der drejer sig om for korte hringsfrister, for store mngder bilag og om, at sager med relevans for handicapomrdet ikke bliver sendt til hring. Det er isr sager, der ikke stammer fra socialomrdet, der ikke kommer til hring. Rdene opfordrer til get opmrksomhed p hringsfristerne, udvlgelse af hvilke bilag der er relevante, samt strre opmrksomhed p at forvaltninger uden for socialforvaltningerne fremsender relevante hringssvar. Rdene nsker generelt at vre et forum, som indgr i en dialog med de vrige forvaltninger i alle sprgsml, der har relevans for handicapomrdet. Der er problemer, isr hvor der ikke sidder reprsenteret fra alle kommunale udvalg i handicaprdet, eller hvor handicaprdets medlemmer ikke er "kldt p " til arbejdet. Endelig omtales det som et problem, at embedsmndene kan have et loyalitetsproblem, hvis de fler, at de skal spare p kommunens vegne. Mange rd har en god dialog, isr kan det fremhves at sekretrfunktionen er vigtig. I de rd hvor sekretrfunktionen srger for den gensidige dialog, bde at handicaprdene fr de relevante sager, men ogs at handicaprdene fr besked, om hvordan svarene er blevet modtaget i udvalgene eller kommunalbestyrelsen, er der tilfredshed. Sager som handicaprdene arbejder med Sagerne bliver taget op p eget initiativ, som flge af hringssager, og i enkelte tilflde som flge af henvendelse fra borgere. Isr tilgngelighedssprgsml og transport optager rdene. Men ogs handicaphjlperes ln- og arbejdsvilkr, hjemmehjlpere, beskftigelse og job, special- og fritidsundervisning, handicapidrt, fysioterapi, hjlpemidler, bo- og vretilbud, rdighedsbelb og egenbetaling for beboere p plejehjem, tilsyn med bo- og vretilbud, beboer- og prrenderd, brnepasning og psykiatri, sagsbehandlingstider, sundhedspolitik og generelt tilsyn med oprettelse og funktion af de omrder, der er lagt ud til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen er fokusomrder for handicaprdenes arbejde. En del rd har fokus p fremover at ville arbejde i temaer. Udfrdigelse af en handicappolitik Omrdet ''udfrdigelse af en kommunal handicappolitik'' er et meget vsentligt arbejdsomrde for de kommunale handicaprd, bde i 2007 og som et omrde, der bliver peget p som fokusomrde for 2008. Isr i de kommuner, hvor man har haft handicaprd, fr de blev lovpligtige, er man frdige med eller langt fremme i arbejdet med at tilvejebringe en kommunal handicappolitik. De fleste steder har handicaprdet haft en central rolle, ofte den mest centrale rolle - i udfrdigelsen af den kommunale handicappolitik. Der er udvist stor kreativitet i arbejdet med udformningen af en handicappolitik, i form af deltagelse i temadage om handicappolitik, initiativ til borgermde, temadage, idekataloger, hringer, husstandsomdele aviser m.m. En del rd ser det som meget centralt at FN's handicapkonvention danner grundlaget for den kommunale handicappolitik. Men der forestr stadig et stort arbejde med at implementere handicappolitikken i de enkelte forvaltninger og med at flge op p, hvordan handicappolitikken bliver forvaltet. Det er et gennemgende nske at sekretrfunktionen placeres i borgermesterkontor, netop for at sikre at handicapomrdet bliver accepteret som et omrde, der dkker alle sektioner. Enkelte handicaprd udtrykker tilfredshed med, at sekretrfunktionen ligger i socialforvaltningen, fordi de oplever, at socialsagerne bliver fulgt tttere. Synlighed Enkelte handicaprd har pfaldende mange henvendelser fra borgere. Det er helt tydeligt at antallet af borgerhenvendelser hnger sammen med, hvor meget handicaprdet lgger vgt p at vre synligt. Der er tilsyneladende opmrksomhed p denne sammenhng, idet en del rd peger p at de vil gre mere ud af synlighed. Ogs synligheden i forhold til kommunens forvaltninger er i fokus. En del rd ppeger, at de nsker en strre opmrksomhed p rdenes eksistens og funktion i den kommunale forvaltning. Mdeaktivitet Rdene holder typisk mellem 6 - 8 ordinre mder rligt. Nogle rd har faste punkter p dagsordenen, f. eks. tilsyn med bo- og vresteder, orientering fra udvalgte sektorer i kommunen eller foredrag af eksperter. Der tegner sig et generelt billede af stor mdeaktivitet p mange forskellige fronter. Dog med stor spredning i antallet. Rdsmedlemmer deltager i konferencer og temadage, der handler om handicaprdenes arbejde, f.eks. DH's og DCH's konferencer, og de deltager i konferencer og temadage, der handler om handicapsprgsml generelt. Mange rd nedstter selv underudvalg, der arbejder med specielle opgaver og rdsmedlemmer deltager aktivt i ekstern mdevirksomhed f.eks. i kommunale rd o.l. Mange rd samarbejder med andre rd f.eks. ldrerd, handicaporganisationer, primrt DH eller andre handicaprd. Nogle enkelte rd har taget initiativ til borgermder.