Konference

National konference for kommunale handicapråd 2008

Mandag den 9. juni kl. 10-16
Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

 

Det Centrale Handicapråd inviterer til national konference for kommunale handicapråd og andre handicappolitisk interesserede. Konferencens overordnede tema er: At sætte borgere med handicap på den kommunalpolitiske dagsorden.

Der foregår meget i kommunerne, som er handicappolitisk relevant. Derfor har handicaprådene en stor opgave i at følge med og påvirke udviklingen i kommunen, ligesom kommunerne har en meget stor opgave i at udvikle kommunens opgaveløsning, så de handicaprelaterede forhold indarbejdes i opgaveløsningen.

Denne konference giver inspiration til det kommunale handicappolitiske arbejde, både i forhold til processen og indholdet. Derudover er konferencen en mulighed for at mødes og udveksle erfaringer på tværs af råd og kommuner.

Vi sætter fokus på, hvordan man strømliner sin kommunale praksis, så de ting, der har særlig betydning for borgere med handicap, tænkes med ind i processen på rette tid og sted.

Vi sætter også fokus på de forskellige roller i handicaprådet. Hvordan er man både handicaprådsmedlem og henholdsvis handicappolitiker, kommunalpolitiker og embedsmand? Forumteatergruppen Teaterspektrum gennemspiller forskellige problemstillinger, der lægger op til dialog og nok at tale om - også over frokosten.

Eftermiddagen byder på workshops, der giver mulighed for at vælge mellem en række vigtige handicappolitiske problemfelter. Nogle fokuserer på processen i det handicappolitiske arbejde, mens andre fokuserer på bestemte fagområder, og hvordan man sikrer, at hensynet til borgere med handicap spiller sammen med den kommunale service som helhed.

Konferencen slutter af med at stille skarpt på det nyeste handicappolitiske værktøj, FN’s konvention på handicapområdet, og giver et bud på, hvordan konventionen kan bruges i det kommunale handicappolitiske arbejde.

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Ane Esbensen, tlf. 33 11 10 44 eller ae@clh.dk.

Deltagerbetaling: kr. 950.

Tilmelding: Det er ikke længere muligt at tilmelde sig

 

Program

Ordstyrer Mogens Wiederholt, sekretariatschef i Det Centrale Handicapråd 

Fra 9.00

Ankomst og kaffe/te med morgenbrød

10.00

Velkomst
V/Ester Larsen
Formand for Det Centrale Handicapråd

10.10

Mainstreaming i den kommunale praksis
V/Inge Storgaard Bonfils
Ph.d. og projektkoordinator i Center for Ligebehandling af Handicappede

Inge Storgaard Bonfils powerpoints

Inge Storgaard Bonfils powerpoints (word)

V/Peter Sørensen
Formand for socialudvalget og handicaprådet i Glostrup Kommune

Peter Sørensens powerpoints

Peter Sørensens powerpoints (word) 

10.40

Roller i spil
V/Teaterspektrum
Professionelle skuespillere spiller teater om samspillet mellem embedsmand, kommunalpolitiker og handicappolitiker i det kommunale handicapråd. Konferencedeltagerne involveres i at finde nye måder at udfylde de forskellige roller på

12.00

Frokost

13.20

Workshops

14.45

Pause med kaffe/te og kage

15.15

FN’s konvention om rettigheder til mennesker med funktionsnedsættelser
V/Holger Kallehauge
Tidl. landsdommer, deltager i den danske FN-delegation, medlem af Det Centrale Handicapråd, formand for PTU og formand for handicaprådet i Frederiksberg Kommune

Holger Kallehauges powerpoints

Holger Kallehauges powerpoints (word)

16.00

Konferencen slutter
V/Mogens Wiederholt
Sekretariatschef i Det Centrale Handicapråd

 

Workshops

Ca. 40 minutters oplæg med efterfølgende debat

1. Høringsprocessen

Der er stor forskel på høringsprocessen i handicaprådene. Nogle råd har fået mange sager i høring, mens andre har fået få. I loven står, at ”Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap”. Men hvor meget og hvordan skal rådene have kommunens sager til høring, og hvordan kan man finde en god balance, så rådet ikke drukner i arbejdet med at skrive høringssvar?

Oplægsholdere:

Birgit Hagen, DH-repræsentant og formand for Herning Kommunes Handicapråd
Christen Dam Larsen, kommunalpolitiker og næstformand i Herning Kommunes Handicapråd
Karin Munk Petersen, souschef i Velfærdsministeriet 

Birgit Hagen og Christen Dam Larsens powerpoints

Birgit Hagen og Christen Dam Larsens powerpoints (word)

2. Befordring og kørselsordninger

Kommunen har ansvar for den lokale kollektive trafik og medansvar for trafikselskabets opgaver, herunder den individuelle handicapkørsel. Derudover administrerer kommunen en række lovfæstede individuelle befordringsordninger. Hvilke muligheder har handicaprådet for at påvirke tilrettelæggelse af såvel den kollektive befordring som de individuelle kørselsopgaver?

Powerpoints

Powerpoints (word)

Oplægsholdere:

Lykke Magelund, seniorplanlægger i Tetraplan
Simon Baadsgaard, kollektiv trafikplanlægger, Helsingør Kommune

Lykke Magelunds powerpoints (word)

Simon Baadsgaards powerpoints

Simon Baadsgaard powerpoints (word)

3. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Siden 1. august 2007 har unge med særlige behov, som ikke kan profitere af en ordinær ungdomsuddannelse, haft retskrav på en 3-årig individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Hvad er kommunens opgave i forhold til den nye ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og hvordan kan det kommunale handicapråd være med til at sikre, at de unge i kommunen, som har et handicap, får tilbudt den ungdomsuddannelse, de vil have mest gavn af?

Oplægsholdere:

Finn Christensen, kontorchef i Undervisningsministeriet
Erling Annesen, UU-vejleder i Viborg Kommune 

Finn Christensens powerpoints

Finn Christensens powerpoints (word)

Erling Annesens powerpoints

Erling Annesens powerpoints (word)

4. Socialpsykiatri

Med strukturreformen har kommunerne fået en større rolle inden for socialpsykiatrien, hvor det er afgørende, at tilbuddet indretter sig efter brugernes behov. Hvor bred er den socialpsykiatriske opgave i kommunen og hvordan kan handicaprådet være med til at sikre, at de borgere, der har sindslidelser får indflydelse på tilbuddene?

Oplægsholder:

Johanne Bratbo, leder af Videnscenter for Socialpsykiatri 

5. Rehabilitering

Rehabilitering betegner en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der også omfatter forebyggelse af risiko for betydelig begrænsning i fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne. Rehabilitering kan omfatte mange forskellige former for indsatser fx behandling, træning, støtte til det sociale liv, uddannelse, beskæftigelse og fritid. Hvordan kan kommunen sikre den helhedsorienterede rehabiliteringsindsats, og hvordan kan handicaprådet vurdere og påvirke kommunens indsats for bedre rehabilitering?

Oplægsholder:

Marianne Engberg, projektleder i Region Hovedstaden
Kirsten Storminger, udviklingsergoterapeut, Hillerød Kommune 

Marianne Engbergs powerpoints

Marianne Engbergs powerpoints (word)

Kirsten Stormingers powerpoints

Kirsten Stormingers powerpoints (word)

6. Implementering af handicappolitikken

Mange kommuner har formuleret en handicappolitik eller er i gang med denne proces. Fremover vil fokus derfor være på, hvordan handicappolitikkerne omsættes til praktiske handlinger til gavn for mennesker med handicap. Derfor stiller vi skarpt på implementeringsprocessen. Hvilke metoder fremmer en god implementeringsproces og hvilken rolle spiller handicaprådene i at sikre en succesfuld implementering af handicappolitikken? Oplæg fra to kommuner med efterfølgende mulighed for erfaringsudveksling.

Oplægsholdere:

Anna Rytter, kommunalpolitiker og næstformand i Odense Kommunes Handicapråd
Finn Petersen, DH-repræssentant og formand for Allerød Kommunes Handicapråd

Anna Rytters powerpoints

Anna Rytters powerpoints (word)

Finn Petersens powerpoints

Finn Petersens powerpoints (word)