Status over de kommunale handicapråds arbejde i 2007
- som det kommer til udtryk i 42 årsberetninger
Center for Ligebehandling af Handicappede har ønsket at få oversigt over hvilke emner og områder, de kommunale handicapråd har arbejdet med i deres første hele arbejdsår, 2007.
Centret har derfor henvendt sig til de kommunale handicapråd for at få tilsendt rådenes årsrapporter.
Centret har modtaget 42 årsrapporter, to korte oversigter over årsarbejdet i handicaprådet 2007, to meddelelser om at årsrapporten vil blive eftersendt senere, samt 20 meddelelser om, at det kommunale handicapråd ikke har udfærdiget en årsrapport for 2007. 32 handicapråd har ikke responderet på centrets henvendelse.
Der er ikke nogle generelle krav, om at handicaprådene skal udfærdige årsberetninger. Det er således helt op til det enkelte råd at beslutte, hvorvidt man vil udarbejde en beretning eller ej.
Efter en gennemlæsning af de 42 årsrapporter og de to notater, som centret har modtaget, viste der sig et overordnet billede af hvilke områder, der er blevet fokuseret på i handicaprådene i 2007.
Denne opgørelse tager derfor udgangspunkt i disse områder, som er kategoriseret på følgende måde.
- Høringer og orienteringer
- Emner, der er taget op på eget initiativ eller efter opfordring fra borgere
- Den kommunale handicappolitik
- Informationsmateriale
- Møder, konferencer mm.
Årsberetningerne er gennemlæst og indholdet kategoriseret efter overstående emner.
Afsnit III ”Opgørelse” giver et overblik over disse fem områder.
Afsnit IV ”Perspektiver for de kommunale handicapråd 2008”, fremhæver de emner, som handicaprådene ønsker at sætte fokus på fremover.
Afsnit V ”Undersøgelsens konklusion” er en sammenfatning af hvilke områder, rådene har fundet så påtrængende, at de er medtaget i årsberetningen.
Som nævnt er der ikke noget formelt krav til årsberetningerne, hverken med hensyn til at handicaprådene skal udarbejde årsberetninger eller med hensyn til deres form i øvrigt. Det er derfor også meget forskelligt, hvordan de råd, der laver en årsberetning, har valgt at udforme disse; samt hvilke områder rådene lægger vægt på at omtale. Enkelte råd har valgt at udforme deres årsberetning som en egentlig evaluering af rådets arbejde, og samarbejdet med kommunen.
F.eks vælger nogle handicapråd kort at omtale, at de har haft mange sager til høring, andre nævner hvilke områder, de har haft sager fra, og andre igen lister sagerne. De mest detaljerede beretninger lister sagerne med kommentarer både til udfaldet af høringerne, og til hvordan svarene er blevet modtaget og evt. implementeret i forvaltningen.
Der er forskellige måder at kategorisere i de forskellige rapporter. F.eks. beskriver nogle råd ''sager til høring'', ''sager til orientering'' og ''sager til udtalelse''. Det fremgår ikke altid helt klart, hvordan der skelnes.
I de fleste årsberetningerne er det svært at skelne skarpt mellem hvilke sager, der er taget op på eget initiativ, og hvilke sager der er taget op som følge af høringssager, eller som følge af borgerhenvendelser. Derfor omfatter kategorien ''egne initiativer'' alle de områder, der er nævnt som arbejdsområder i årsrapporterne.
De frie rammer for rapporteringsformen betyder, at opgørelsens kategorier statistisk set ikke er evidente. På grund af rapporteringsformen vil det derfor være misvisende, og uden statistisk gyldighed, at opgøre rapporterne i eksakte tal. For alligevel at angive en tendens, vil omfanget blive angivet som retninger, såsom: ''mange'', ''en del'', ''nogle'' eller ''få''.
Endelig har vi kun modtaget 42 rapporter og to oversigter. Spredningen er ikke repræsentativ; kommuner med mellemstore byer er overrepræsenteret, landkommuner er underrepræsenteret, og kun to af landets fem største kommuner har indsendt årsberetning.
Derfor er det ikke muligt at konkludere kvantitativt ud fra det foreliggende materiale. Denne opgørelse vil derfor påpege generelle træk og tendenser, som de kommer til udtryk i beretningerne.
Opgørelsen tager i hovedtrækkene udgangspunkt i de fem kategorier, der er omtales i afsnit II ''opgørelsens metode'':
- Høringer og orienteringer
- Emner, der er taget op på eget initiativ, eller efter opfordring fra borgere
- Den kommunale handicappolitik
- Informationsmateriale
- Møder, konferencer m.m.
Langt de fleste handicapråd har haft mellem 10 – 30 sager til høring, enkelte færre, enkelte flere.
Det er et generelt træk at handicaprådene har problemer dels med omfanget af høringssager, dels med omfanget af bilagsmaterialet, dels med tidsfristen.
Flere råd udtaler ønske om
- længere tidsfrister
- at høringssagerne bliver kategoriseret, så omfanget af bilagsmaterialet begrænses.
En del råd udtrykker, at de ikke bliver hørt i sager, der har relevans for handicapområdet. Især bliver det glemt at sende sager, der ikke primært hører under socialområdet til høring i handicaprådene.
Det omtales som et problem, at embedsmændene undertiden ikke er klædt på til opgaven, at de føler et loyalitets problem, fordi de er ansat af kommunen.
Der er stor spredning i tilfredsheden med, hvordan handicaprådenes høringssvar bliver modtaget og implementeret i kommunens forvaltninger. Der er en klar tendens til, at implementeringen fungere bedst i de kommuner, hvor man har en velfungerende sekretærfunktion, der sørger for, at svarene bliver behandlet i udvalgene, og - meget væsentligt - sørger for, at der bliver meldt tilbage til handicaprådet efter behandlingen i udvalg eller kommunalbestyrelse.
En del råd udtrykker tilfredshed med at sekretærfunktionen ligger i socialsektoren, fordi de oplever en mere direkte forbindelse, andre udtrykker tilfredshed med at sekretærfunktionen ligger i borgermesterkontoret, fordi de mener, at det giver forståelse af, at handicapspørgsmål ikke kun vedrører socialområdet, men at det er relevant at indtænke handicapproblemer i alle sektorer.
Generelt er kommunikationsvejene vigtige for implementeringen, især er det vigtigt, at alle sektorer er repræsenteret i handicaprådet.
Der er meget stor spredning i antallet af sager, der er taget op på eget initiativ af handicaprådene.
Nogle råd nævner slet ikke deres egne initiativer. Det er ikke muligt ud fra årsberetningerne at fastslå, om årsagen er, at man ikke har taget selvstændige initiativer, om man har valgt ikke at omtale dem i årsberetningen eller om man har glemt at beskrive dem. Nogle omtaler initiativerne i meget generelle vendinger, f. eks: Har beskæftiget os med Kultur og Miljø; mens andre igen er meget detaljerede, f. eks.: Har arbejdet for bedre handicaptoiletter på en konkret destination.
Det fremgår ikke altid af årsberetningen, om sagerne er taget op som følge af sager, der er sendt til høring eller om sagerne er taget op på eget initiativ.
Der er en meget klar tilbøjelighed til, at handicapråd, der lægger vægt på information om rådet og dets funktioner, har langt flere henvendelser fra borgere om generelle problemer end råd, som ikke har informationsmøder eller materialer. Antallet af henvendelser fra borgere er dog – set ud fra årsberetningerne - meget begrænset, undtagen i enkelte tilfælde, hvor rådet lægger stor vægt på inddragelse.
De følgende områder er omtalt, som egne initiativer i de 42 optalte beretninger (generelt eller detaljeret):
- Tilgængelighed
- Handicapkørsel, parkeringspladser og tilgængelighed til offentlig transport
- Handicaphjælperes løn- og arbejdsvilkår
- Hjemmehjælpere
- Beskæftigelse og job
- Special- og fritidsundervisning
- Handicapidræt – fysioterapi
- Hjælpemidler
- Bo- og væretilbud
- Rådighedsbeløb og egenbetaling for beboere på plejehjem
- Tilsyn med bo- og væretilbud
- Beboer- og pårørenderåd
- Børnepasning og psykiatri
- Sagsbehandlingstider
- Sundhedspolitik
- Generelt tilsyn med oprettelse og funktion af de områder, der er lagt ud til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Standarter og rammer.
Især områderne ''tilgængelighed'', ''handicapkørsel'', ''hjælpemidler'' og sager omkring ''bo – og væresteder'', går igen i årsberetningerne, ligesom ''tilsyn'' udgør en betydelig del af handicaprådenes initiativer. Men også ''børnepasning og børnepsykiatri'', ''job, undervisning og fritid'' samt ''sagsbehandlingstider'' nævnes som væsentlige områder for rådenes arbejde.
Enkeltstående emner:
- Handicappedes ret til besøg hos prostitueret
- Oprettelse af boligkonsulent, der har til opgave at følge alle nybyggerier
- Reklamefinansieret handicapkørsel.
Nogle enkelte råd har taget initiativ til borgermøder – se punkter senere i opgørelsen.
Et enkelt råd har taget initiativ til en spørgeskemaundersøgelse i alle kommunens sektioner, hvor de ud fra syv punkter i FN’s handicapkonvention forsøger at undersøge, hvordan områderne er implementeret i kommunens praksis. Et råd har tilbudt de politiske partier at holde foredrag om at leve med handicap – ingen har taget imod tilbuddet.
Det er meget få råd, der overhovedet omtaler informationsområdet, hverken at man har udfærdiget information om rådet eller information om handicappolitik generel, der er dog enkelte undtagelser.
En del råd har dagsorden og referater på kommunens hjemmeside.
Nogle råd har egne hjemmesider med handicaprelaterede emner og link.
En del råd har afholdt borgermøder, primært i forbindelse med tilvejebringelsen af en kommunal handicappolitik, men enkelte råd har afholdt møder med det sigte at gøre opmærksom på deres eksistens. Målgruppen kan være såvel borgere i almindelighed som handicaporganisationerne specielt.
Et råd har uddelt en husstandsomdelt avis, og ønsker at gøre dette flere gange årligt.
Enkelte råd har fremstillet en folder om handicaprådets funktion, der er blevet uddelt til læger og andre behandlere.
Et råd viser opmærksomhed på synlighedsproblematikken ved at have udfærdiget sit eget logo, og ved at uddele en årlig handicappris.
2 - 3 råd arbejder på en handicapguide, især med tilgængelighedssigte.
To årsberetning omtaler fokus på IT tilgængelighed og lydavis.
En omtaler opmærksomhed på at bruge medierne.
En omtaler et konkret læsebrev angående kommunes budget.
Langt de fleste råd omtaler arbejdet med at udfærdige en handicappolitik, som et meget væsentligt arbejdsområde i 2007. En del giver udtryk for, at det er dét område, der har fyldt mest.
Arbejdet med handicappolitikken er foregået på mange måder og på mange planer. Det er et fællestræk, at mange handicapråd fokuserer på FN’s handicapkonvention som grundlag for handicappolitikken.
De fleste råd har udformet handicappolitikken i nært samarbejde med kommunens sektorer i det hele taget. Ikke alle kommunale handicappolitikker var vedtaget ved året afslutning, men flere råd omtaler arbejdet som et fokusområde for 2008. Især påpeges det, at arbejdet med at implementere handicappolitikken bliver et fokusområde.
En del handicapråd har været impliceret i arbejdet ved at deltage i en kommunal arbejdsgruppe, og har dermed ikke været ansvarlig for selve udformningen.
Et enkelt råd har ønsket at udforme forslag til handicappolitikken, men er blevet afvist, men er i stedet høringspartner i udformningen af handicappolitikken.
Rådene har deltaget i konferencer angående handicappolitik, de har afholdt høringer i kommunens sektorer, de har afholdt borgermøder ang. handicappolitik. Et handicapråd har udarbejdet et idekatalog på 10 punkter til, hvordan handicappolitikken kan implementeres.
Rådene har mellem 4 – 10 møder årligt, et enkelt har 11 ordinære møder. De fleste har 6 – 8 møder.
Nogle råd har faste punkter på dagsordenen, f.eks. tilsyn med bo- og væresteder, orientering fra udvalgte sektorer i kommunen eller foredrag af eksperter.
En del råd afholder møder på kommunens institutioner med henblik på at få kendskab til disse institutioner, og samtidigt føre en slags tilsyn.
Der tegner sig et generelt billede af stor mødeaktivitet på mange forskellige fronter. Dog med stor spredning i antallet. Tendensen er, at de store råd fra de store byer, har en større mødeaktivitet end de mindre råd.
Rådsmedlemmer deltager i konferencer og temadage, der handler om handicaprådenes arbejde, f. eks. DH`s og DCH`s konferencer, og de deltager i konferencer og temadage, der handler om handicapspørgsmål generelt.
Mange råd nedsætter selv underudvalg, der arbejder med specielle opgaver og rådsmedlemmer deltager aktivt i ekstern mødevirksomhed f.eks. i kommunale råd o.l.
Mange råd samarbejder med andre råd f. eks. ældreråd, handicaporganisationer, primært DH eller andre handicapråd.
Nogle enkelte råd har taget initiativ til borgermøder.
- som det beskrives i årsrapporterne for 2007
En hel del handicapråd omtaler deres fremadrettede tanker, specielt for året 2008.
Visionerne kan være meget abstrakte eller helt konkrete.
Det er tydeligt at tilblivelsen og implementering af en kommunal handicappolitik er væsentlig for mange handicapråds arbejde i 2008, især er der opmærksomhed på at FN’s handicapkonvention bliver tænkt ind i handicappolitikken og dens implementering.
Mange råd ønsker at gøre sig mere synlige både i den kommunale forvaltning, og eksternt til borgerne i almindelighed.
En del vægter den demokratiske proces, og den gode dialog både i rådet, med kommunens øvrige forvaltninger og i forhold til borgerinddragelse i almindelighed.
Også høringsfasen er i fokus, når rådene tænker arbejdsområder i 2008, ligesom enkelte råd har ønske om at arbejde tematisk.
Andre områder, der er nævnt i årsrapporterne, som områder man vil fokusere på i 2008:
Gruppen over 60 med handicap
Andre mindretal med handicap
Møde med fagchefer eksternt
Projekt Mainstreaming
At handicaprådet selv sætter dagsordenen
Selvevaluering
Besøg hos andre råd.
Især de store byer har en planlægning for 2008, der er tematiseret.
Handicappolitiske emner:
Handicapcentrenes struktur
Individuelle kørselsordninger
Information om tilgængelighed
Kommunal handicappolitik
Bolig særligt for sindslidende
Forældre til handicappede børn med anden etnisk herkomst
Pårørendepolitik
Fokus på mødet mellem borger og personal
Handicappedes beskæftigelsessituation
Tilgængelighed
Adgang til seksualliv
- og så den helt enestående:
''Vil arbejde for at kommunen bliver den bedste bosætningskommune på Fyn – ja, i hele landet''.
De 42 årsberetninger fra kommunale handicapråd, som centret har modtaget til opgørelse, viser at rådene arbejder bredt med handicappolitiske spørgsmål, og at mødeaktivitet i bred forstand optager meget af rådenes virksomhed.
Mange råd har fokus på at tilvejebringe eller implementere en kommunal handicappolitik. Mange råd omtaler problemer med strukturen og samarbejdet med de øvrige kommunale forvaltninger, når det drejer sig om sager, der bliver sendt til høring i handicaprådet. En del handicapråd vil fremover sætte fokus på synlighed.
Rigtig mange af handicaprådene omtaler i deres årsberetning, at de har problemer med høringssagerne. Problemer der drejer sig om for korte høringsfrister, for store mængder bilag og om, at sager med relevans for handicapområdet ikke bliver sendt til høring. Det er især sager, der ikke stammer fra socialområdet, der ikke kommer til høring.
Rådene opfordrer til øget opmærksomhed på høringsfristerne, udvælgelse af hvilke bilag der er relevante, samt større opmærksomhed på at forvaltninger uden for socialforvaltningerne fremsender relevante høringssvar.
Rådene ønsker generelt at være et forum, som indgår i en dialog med de øvrige forvaltninger i alle spørgsmål, der har relevans for handicapområdet.
Der er problemer, især hvor der ikke sidder repræsenteret fra alle kommunale udvalg i handicaprådet, eller hvor handicaprådets medlemmer ikke er ”klædt på ” til arbejdet. Endelig omtales det som et problem, at embedsmændene kan have et loyalitetsproblem, hvis de føler, at de skal spare på kommunens vegne.
Mange råd har en god dialog, især kan det fremhæves at sekretærfunktionen er vigtig. I de råd hvor sekretærfunktionen sørger for den gensidige dialog, både at handicaprådene får de relevante sager, men også at handicaprådene får besked, om hvordan svarene er blevet modtaget i udvalgene eller kommunalbestyrelsen, er der tilfredshed.
Sagerne bliver taget op på eget initiativ, som følge af høringssager, og i enkelte tilfælde som følge af henvendelse fra borgere.
Især tilgængelighedsspørgsmål og transport optager rådene. Men også handicaphjælperes løn- og arbejdsvilkår, hjemmehjælpere, beskæftigelse og job, special- og fritidsundervisning, handicapidræt, fysioterapi, hjælpemidler, bo- og væretilbud, rådighedsbeløb og egenbetaling for beboere på plejehjem, tilsyn med bo- og væretilbud, beboer- og pårørenderåd, børnepasning og psykiatri, sagsbehandlingstider, sundhedspolitik og generelt tilsyn med oprettelse og funktion af de områder, der er lagt ud til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen er fokusområder for handicaprådenes arbejde.
En del råd har fokus på fremover at ville arbejde i temaer.
Området ''udfærdigelse af en kommunal handicappolitik'' er et meget væsentligt arbejdsområde for de kommunale handicapråd, både i 2007 og som et område, der bliver peget på som fokusområde for 2008.
Især i de kommuner, hvor man har haft handicapråd, før de blev lovpligtige, er man færdige med eller langt fremme i arbejdet med at tilvejebringe en kommunal handicappolitik.
De fleste steder har handicaprådet haft en central rolle, ofte den mest centrale rolle – i udfærdigelsen af den kommunale handicappolitik.
Der er udvist stor kreativitet i arbejdet med udformningen af en handicappolitik, i form af deltagelse i temadage om handicappolitik, initiativ til borgermøde, temadage, idekataloger, høringer, husstandsomdele aviser m.m.
En del råd ser det som meget centralt at FN’s handicapkonvention danner grundlaget for den kommunale handicappolitik.
Men der forestår stadig et stort arbejde med at implementere handicappolitikken i de enkelte forvaltninger og med at følge op på, hvordan handicappolitikken bliver forvaltet.
Det er et gennemgående ønske at sekretærfunktionen placeres i borgermesterkontor, netop for at sikre at handicapområdet bliver accepteret som et område, der dækker alle sektioner. Enkelte handicapråd udtrykker tilfredshed med, at sekretærfunktionen ligger i socialforvaltningen, fordi de oplever, at socialsagerne bliver fulgt tættere.
Enkelte handicapråd har påfaldende mange henvendelser fra borgere. Det er helt tydeligt at antallet af borgerhenvendelser hænger sammen med, hvor meget handicaprådet lægger vægt på at være synligt.
Der er tilsyneladende opmærksomhed på denne sammenhæng, idet en del råd peger på at de vil gøre mere ud af synlighed.
Også synligheden i forhold til kommunens forvaltninger er i fokus. En del råd påpeger, at de ønsker en større opmærksomhed på rådenes eksistens og funktion i den kommunale forvaltning.
Rådene holder typisk mellem 6 – 8 ordinære møder årligt. Nogle råd har faste punkter på dagsordenen, f. eks. tilsyn med bo- og væresteder, orientering fra udvalgte sektorer i kommunen eller foredrag af eksperter.
Der tegner sig et generelt billede af stor mødeaktivitet på mange forskellige fronter. Dog med stor spredning i antallet. Rådsmedlemmer deltager i konferencer og temadage, der handler om handicaprådenes arbejde, f.eks. DH's og DCH's konferencer, og de deltager i konferencer og temadage, der handler om handicapspørgsmål generelt.
Mange råd nedsætter selv underudvalg, der arbejder med specielle opgaver og rådsmedlemmer deltager aktivt i ekstern mødevirksomhed f.eks. i kommunale råd o.l.
Mange råd samarbejder med andre råd f.eks. ældreråd, handicaporganisationer, primært DH eller andre handicapråd.
Nogle enkelte råd har taget initiativ til borgermøder.
